Emma på 3 år og 1 måned skulle være storesøster til lillebror, og her er historien om hans vej til verden.
Om morgenen d. 11.10.17, dagen efter hindeløsning, og 8 dage over termin, fik jeg en mild ve mens jeg var ved at gøre min datter klar til børnehave. Klokken var ca. 7 om morgenen og vi hyggede stille og roligt, da vi ikke skulle nå noget.
Veerne kommer ca. hver ½ time, hvilket betød at jeg nåede at få 4-5 stykker inden jeg afleverede hende i børnehaven. Jeg fortalte pædagogen, at jeg havde haft et par veer, men at de før er gået i sig selv, så hvis de udviklede sig, ville Emmas far komme og hente hende om eftermiddagen.
Min kæreste var taget på arbejde, da der intet var at mærke tidligt den morgen. Men jeg skrev til ham hver gang jeg fik en ve, så han kunne følge med.
Efter jeg havde afleveret min datter, kørte jeg hen til mine forældre og var hos dem nogle timer, mens veerne blev stærkere og hyppigere men stadig lidt uregelmæssige. Der gik ca 20-30 min i mellem og de varede ca. 40 sek. Jeg ringede også til jordemoderen for lige at fortælle hende at jeg havde begyndende veer.
Da det blev middag, sagde min kæreste at han kørte hjem. Da han arbejder 40 min fra hvor vi bor. Og jeg skriver til Emmas far, at han gerne må hente hende i dag, da han alligevel skulle have hende på weekend dagen efter.
Da min kæreste kom hjem, tog vi ud at handle for lige at have nogle ting i huset hvis fødselen skulle for alvor gå igang. Jeg var stadig meget nonchalant, da min sidste fødel varede 45 timer, så jeg var sikker på der var langt igen.
Da vi kommer hjem, er klokken ca. 14, og der er 10-15 min mellem veerne, som nu har taget til. Og selvom jeg prøver, kan jeg ikke helt koncentrere mig om filmen i tvet.
Min kæreste begyndte at gå rundt og foreberede. Gør fødekaret klar, som vi havde lejet, dækker af med lagener, finde lamper og de ting vi havde fået at vide vi skulle anskaffe.
Efterhånden er veerne ret kraftige, og jeg finder mig bedst tilpas på knæene på gulvet og med albuerne lænet inde over sofaen. Veerne sad primært foran, hvilket kom bag på mig da de med Emma kun sad i lænden.
Da klokken er 16.58, ringer jeg igen til jordemoderen, da jeg gerne vil have et tjek og fordi jeg nu har indset at denne fødsel nok ikke går i stå igen. Haha. Hun overhører en af veerne i telefonen, og kan godt høre at de er heftige (hvordan de kan det ved jeg ikke, for jeg sagde ikke en lyd!) og vil derfor tage afsted med det samme da hun skulle kære fra Haderslev.
Kl. 17.26 ringer vi igen til jordemoderen, da jeg nu begyndte at få pressetrang. Men klokken var førdt 18.05, da hun ankommer. Her var jeg kommet i fødekarret og vandet hjalp på smerterne.
Hun undersøger mig og jeg er 9 cm åben, hvilket kommer helt bag på mig! Jeg prøver på at lade være med at presse, selvom det er svært. Da jeg kort tid efter er helt åben, er der en "kant" der driller, som ikke forsvinder.
Den holder ham tilbage, så han ikke kan glide helt ned selvom jeg presser. Hun prøver at holde på kanten under veerne og mens jeg presser, for at se om han kan komme forbi den. Det gør siiiindsygt ondt, men kroppen kæmper.
Der er ingen fremgang, selvom hun tog vandet 19.40, og kanten drillede stadig. Han kom kun ned når jeg pressede, men gled hurtigt op igen. Hun tjekkede konstant hans hjerterytme, som var fin, men hun havde svært ved at komme til da jeg var i karret.
Så hun bad mig om at komme op, og ind på sofaen så hun bedre kunne følge med i hvad der skete. Efter snart en time med pressen, var jeg voldsomt træt og faldte nogle gange i søvn mellem veerne.
Jeg kom ind på sofaen, på albueleje og pressede videre mens hun holdte på "kanten" han kom godt frem, men gled hele tiden lidt tilbage. Efter noget tid, begynder hun at snakke om sugekop og at hun vil ringe efter ambulancen, så vi kan komme ind på sygehuset hvis der ikke skete noget.
Jeg kom om på alle 4, lænet ind over sofaryggen og prøvede sidste omgang. ENDELIG! Kom han over kanten, og selvom jeg havde helt elendige og næsten ingen presseveer tilbage, fik jeg brugt de sidste krafter og han blev født kl. 20.43 !
Han kom hurtigt op på maven, og vi hørte den fantastiske lyd af babygråd.
Kl. 20.57 fødes moderkagen, og jeg tjekkes for sprækning, hvilket der er intet af.
 |
| Lillebror - 4100 gram 55 cm |
Eftertanker:
Jeg syntes det at føde hjemme var helt fantastisk! Og jeg er sikker på det havde en positiv indvirkning på hele forløbet at man ikke pludselig skulle afsted og føde et ukendt sted. At kunne sige han er født hjemme på sofaen, gør jeg med stolthed og stor glæde.
Når jeg ser tilbage og sammenligner de to fødsler, samt har talt med jordemoderen, kan jeg konstatere og meget af forløbet er det samme.
Min krop laver tidlige presseveer, nok allerede omkring de 8 cm.
Mit bækken er udformet på en måde, så den sidste "kant" ikke rigtig forsvinder, og jeg har derfor presseveer længe, som jeg ikke må presse på.
Når jeg så først MÅ presse, laver jeg ikke længere kraftige nok presseveer, så det tager mig også lang tid at få hovedet ud. Med lillebror måtte jeg presse selvom jeg ikke havde veer.
Jordemoderen sagde derfor, at jeg nok skulle forvente samme forløb næste gang også, men så er jeg da forberedt på det, da jeg nu ved hvordan min krop reagerer.
Spørg og kommentér endelig.
<3
(Alle billederne tilhører undertegnede samt , og indeholder ikke spons og reklame)
